Tunø-Røgeri-Fonden Rotating Header Image

Røgeriets historie

Tunø Røgeri er tegnet af arkitekt MAA Erik Ejnar Holm og støttet af Realdania og Ministeriet for Bolig og Landdistrikter. Røgeriets 72 m2 er fuldmuret og hvidkalket op i 3 meters højde med efterfølgende 1,3 meter trempel i tjærebehandlet høvlet og pløjet dansk gran. Tagbelægningen er røde danske vingetegl. Røgeriet indeholder foruden en lille butik også restaurationskøkken, køle-/fryserum og et røgrum med 2 murede og brændefyrede ovne. Skorstenen er 8,49 m over terræn.

Den lange træbygning, Sildehuset, har og samme tjærede træbeklædning og tegltag som røgeriet. Den indeholder bar, spisepladser, lager og toiletter. Foran Sildehuset har vi en 140 m2 stor overdækket terrasse, hvor vores gæster kan sidde ved cafeborde og nyde lækre fiskeretter – med udsigt til travle havneliv og Samsø i det fjerne.

Comments are closed.